Om Race Across America

Race across America kørte første gang i 1982, og betragtes globalt som noget af det mest krævende man kan udføre som uholdenhedsatlet. Ikke bare i cykling, men i sport i det hele taget.

i 1992 blev det muligt at gennemføre Race across America som et hold. ​

RAAM er unikt med sin kombination af distance, terræn og vejrforhold. Der er ikke noget andet cykelløb, som på samme måde er en udfordring for et hold.

Holdets samarbejdsevne er helt afgørende. Vi skal holde en cykel kørende hele vejen gennem de knap syv dage. Uanset mekaniske problemer, sygdom eller træthed. 

RAAM er den ultimative udfordring af fart, udholdenhed, styrke og holdånd.

Race across America er et cykelløb.

Det gælder om at gennemføre hurtigst muligt. Uden pauser.

Når uret startes på startstregen, stoppes det ikke før holdet kører over målstregen.

RAAM er 30% længere end Tour de France. Og for os, som hold, skal distancen gennemføres på under 9 dage. Tour de France tager 21 dage. 

​RAAM er 4800 km langt, krydser 12 stater, og har 55.000 højdemeter. 

Hold må maksimalt bruge 9 dage på at gennemføre. Solo ryttere har 12 dage til at gennemføre.

Hvordan? Team Cycling Power.

Vi skal køre 1 af gangen. Enten kører Pernille eller også kører Mikkel. Ingen pauser i den struktur. Når vi ikke kører, hviler vi og gør os klar til næste tur. Vores udgangspunkt er at hvert skift skal vare ca. 45 min. Der bliver formentlig afvigelser fra den struktur. Men vi satser på at den kan opretholdes det meste af tiden 

Vi har hver vores følgebil, som enten kører bagved os når vi er på cyklen. Eller giver os mulighed for mad og hvile når den anden kører. I bilerne sidder hele tiden en chauffør og en navigatør. 

Karavanen holdes kørende med en autocamper, som giver mulighed for at holdet kan få hvile. Autocamperen fungerer som base for hele indsatsen. Og skal sørge for hvilemuligheder for hele holdet, mad, tøjvask og alt andet der skal til for at holde et hold på 12 m/k kørende hen over USA.

Holdet !

Vi kørte i Maj 2024 Race around Denmark, og havde fornøjelsen af et helt fantastisk hold omkring os. 
Vi havde meget få problemer undervejs, og dem vi havde blev løst hurtigt og problemfrit. 

Vi holdt en cykel kørende nonstop i 55 timer.

Jakob sad i Pernilles bil på turen gennem Danmark, og sagde få minutter efter vi havde krydset målstregen: " Det var jo simpelt". 

En stærk eksekvering på et stærkt fundament.  

Holdet til Race across America

Holdet. Er på plads. 

Der er lidt udskiftninger i forhold til Race Around Denmark, men de skal nok komme efter det, når vi træner skift og praktik i løbet af foråret. 

Bortset fra Kenneth, er alle rookies i RAAM regi. Til gengæld har Kenneth Korsbæk mange års erfaring med at hjælpe danske hold gennem ræset. Vi er sikre på at den viden Kenneth har, vil være en kæmpe hjælp undervejs i løbet. Vi er super taknemlige for de 10 frivillige der er med og forventer at kunne levere en mega stærk holdindsats.

Holdet består af:
Kurt Dalsgaard, Charlotte Nylander, Lina Justesen, Nellie Dalsgaard, Niels Keller, Pernille Kinnunen, Mikkel Justesen, Anders Feldthus, Rasmus Mohr, Jakob Havsager, Dennis Ørfjell og Kenneth Korsbæk som ikke er med på billedet.